Hvad er Amerikansk Rundbold?

Amerikansk Rundbold er et slagspil og en mellemting mellem rundbold, som alle danske skolebørn kender, og Baseball / Softball (rundbold med en læder-handske på). Der er mere aktivitet og dynamik i Amerikansk Rundbold, end der er i almindelig dansk rundbold, og færre regler  end der er i Baseball / Softball. Reglerne gør, at Amerikansk Rundbold er en sport, hvor spillerne både skal tænke og sammenarbejde.

Amerikansk Rundbold spilles af piger og drenge sammen og kan også spilles på tværs af aldersklasser. Det kan spilles både indendørs og udendørs.

I Amerikansk Rundbold spiller man ligesom i rundbold med et hold, der er ud i marken (fielden) og et hold, der er inde og slå (ved bat). Udeholdet skal forhindre indeholdet i at score point, og når der er tre døde (outs) bytter man.

 

Forskellen fra rundbold

Banen har facon som en kegle, og det gør, at spillet bliver presset sammen på et mindre område, og udeholdets spillere er “på” hele tiden.

Andre forskelle er, at i Amerikansk Rundbold:

  • skal man løbe hen til 1. base med det samme, når man har battet (slået til bolden)
  • må der kun stå én spiller på hver base (1. og 2. base), dvs. at dem der sår på baserne kan være tvunget til at løbe.
  • må man ikke overhale
  • skal bolden kastes hen til den base løberen er på vej hen og IKKE kastes hjem

Vil du vide mere Amerikansk Rundbold, klik here.